www.rum46.dk

rum46 - Aktuelt / Current

VÆRKER DER GØR ONDT: The White Out
09 Jun, 2022 -
03 Jun, 2022
Lisbeth Karline
udstilling

Klik på billedet og se flere billeder
VÆRKER DER GØR ONDT: The White Out  


09.juni - 03.juli 

rum46 forsætter sin undersøgelse sprog og identitet med Lisbeth Karline og værket The White Out. Lisbeth Karline bruger kunsten som sprog til at udforske identitet, kultur og afkodning, når hun genfortolker den grønlandske nationaldragt i værket The White Out. Lisbeth Karline Poulsen er født i Nanortalik i Sydgrønland, opvokset i både Danmark og Grønland, men taler ikke selv grønlandsk. Hun bruger derfor kunst som en kommunikationsform, en måde at vise og skabe et fællesskab i udforskningen af sit eget tilhørsforhold, identitet og sine iagttagelser af det grønlandske samfund – uafhængigt af sprog.

Der er klare idéer og forventninger til nationaldragten og hvordan denne skal se ud. Når Lisbeth Karline genfortolker dragten og fjerner farverne opstår der et kulturelt white out hvor dele af dragtens symbolik udviskes, præcist som når et landskabs perlemærker og konturer udviskes i et metereologisk whiteout.
rum46 arbejder med smerte og identitet med udstillingsrækken Værker der gør ondt. Programmet arbejder ud fra tre tråde: grænser, sprog og historie.  
 

Fernisering: 
Torsdag d. 9. juni kl. 16.30-19.00. Artist talk med Lisbeth Karline streamet fra Nuuk og efterfølgende netværksmiddag.

Åbningstider: 

Onsdag - fredag: 13-17

Lørdag - søndag: 13-16

  Arrangementer

Under udstillingen rykker kreativiteten med ind i rummet, når den besøgende samles om små håndværksbaserede fællesskaber. Materialer sættes til rådighed af rum46.

Onsdagsornitologi: Papirarbejde og fugleflet.

Tekstiltorsdage: Strik, broderi og sysyslerier.

Fredagsfikserier: småreparationer af småskader og skavanker.

Linolørdag og læselounge: linoleumstryk og litteratur i lange baner.

Søndagscyanotopi: Blåtryk, solskin og potentiel gråvejrs UV-belysning.   / STØTTET AF /
Statens Kunstfond
@kunstfond #statenskunstfond | #kunstfonden | #danishartsfoundation
Aarhus Kommune
#Aarhuskommune #Kulturudviklingspuljen
Salling Fondene
@Salling



RELEVANTE LINKS



Room for Improved Futures
Link til rum46's 2-årige samarbejdsprojekt 2018-2019
https://improvedfutures.wixsite.com/rum46